Søvnapnø

Søvnapnø er en lidelse der påvirker vejrtrækningen under søvn — og som ubehandlet kan få alvorlige konsekvenser for både helbred og livskvalitet. Her er en gennemgang af sygdommen, behandlingen og søvnens fire faser.

Hvad er søvnapnø?

Søvnapnø (græsk: apnø = ingen vind) er en lidelse, der specielt viser sig som påvirkning af vejrtrækningen under søvn. Vejrtrækningen standser i korte sekvenser på fra 10 og op til 60 sekunder. Disse pauser bevirker, at der ikke kommer tilstrækkeligt ilt til hjernen — og man vågner derfor kortvarigt.

Personer med søvnapnø snorker ofte kraftigt og ligger uroligt. Den bløde gane og evt. tungen falder tilbage i svælget og lukker for lufttilførslen. Når vejrtrækningen genoptages følger en kort — overvejende ubevidst — opvågnen, der ødelægger det normale søvnmønster.

Sygdommen rammer dobbelt så mange mænd som kvinder. Ubehandlet kan konsekvenserne være: depression, træthed, dårlig hukommelse, koncentrationsbesvær, nedsat arbejdsevne, nedsat seksuel lyst samt forhøjet blodtryk og blodpropper.

Behandling — C-PAP

Den eneste behandling af søvnapnø, der med sikkerhed virker, er C-PAP (Continuous Positive Airway Pressure). Behandlingen giver et supplerende konstant positivt luftvejstryk via en tætsluttende ansigtsmaske, der er koblet til en lille luftblæser.

Herved blæses luft ned i svælget, hvor der opstår et lille overtryk som holder luftvejene åbne. Åndedræt og iltforsyning normaliseres, uforstyrret søvn opretholdes, og snorkelyde samt vejrtrækningspauser ophrører. Trætheden om dagen forsvinder og energien vender tilbage.

Hvis patienten er kommet for sent i behandling, kan iltmanglen (hypoksi) have påført hjernen en permanent skade med kronisk svigtende indlæringsevne og forringet koncentrationsevne og korttidshukommelse.

Søvnens fire faser

Søvnen er inddelt i fire stadier — og du skal have dem alle med, igen og igen. En søvncyklus varer mellem 90 og 110 minutter, og en typisk nat rummer fire til seks omgange.

De tre første stadier kaldes N-REM (non rapid eye movement). Det fjerde stadie er den drømmerige REM-søvn. Rækkefølgen er fast — man kan ikke springe til et bestemt stadie.

Stadie 1 og 2 — Døs og let søvn

Stadie 1 er et overgangsstadie. Øjnene lukkes og kroppen finder ro. Hjerneblølgerne ændrer sig fra alfablølger til thetablølger — de elektriske svingninger falder fra 8–12 Hz til 4–7 Hz. Musklerne afslapper, og kroppen kan finde på små spark eller pludselige ræk. Efter fem–ti minutter glider vi over i stadie 2.

Stadie 2 er let søvn. Hjerneblølgerne bliver langsommere, og såkaldte søvnspindler dukker op — udbrud af hjerneaktivitet der hjælper med at holde os sovende. Der er ikke længere nogen forbindelse med bevidstheden. For voksne mennesker fylder stadie 2 omkring halvdelen af den samlede søvn.

Stadie 3 — Den dybeste ro

Søvnens tredje stadie er den dybe søvn. Hjerneblølgerne er meget langsomme — langsomme deltablølger på 1–2 Hz. Det er her kroppen virkelig restitueres.

Under den dybe søvn kan man gå i søvne, tale eller tisse i sengen. Det er svært at blive vækket, og skulle det ske, fungerer hjernen på halv kraft i op til en halv time efter vækning. Jo mere træt man er, jo bedre udnytter man den dybe søvn — jægersoldate og småbørnsforældre udnytter simpelthen søvnen bedre, fordi de er mere trætte.

Stadie 4 — REM, kun for drømmere

REM-søvnen (Rapid Eye Movement) er meget anderledes end de tre forudgående stadier. Øjnene bevæger sig frem og tilbage, og hjerneblølgerne minder om blainesbølgerne fra den vågne hjerne. Derfor kaldes REM-søvn også ”vågen hjerne i sovende krop”.

Under REM drømmer vi næsten altid. Det er let at vågne i denne fase — derfor sker det tit at vi vågner midt i en drøm. Drømmesøvnen udgrør normalt 20–25 % af natten hos voksne.

Når man har gennemgået alle fire stadier begynder cyklussen forfra. Sidst på natten vil REM-søvnen have overtaget mere og mere af tiden, mens den dybe søvn er stort set overstået.

Kilde: Wikipedia & videnskab.dk